Med baggrund i afsides og halvglemte kilder sætter Flemming Chr. Nielsen spørgsmålstegn ved, om Danmark nogensinde blev et kristent land? Og spørger om et land kan være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?
Bønderne i Nordsjælland er lige så hedenske som deres forfædre på Harald Blåtands tid, skriver digteren Johannes Ewald i en artikel, der først kunne udkomme længe efter hans død.
I det 18. århundrede raser en biskop over folk, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og indtil år 1800 trækkes offerdyr levende ned i graven.
Så sent som i 1853 erkender teologen Johannes Ferdinand Fenger,
at han på sin prædikestol føler sig omgivet af hedninge. At de er venligtsindede skyldes kun, at de er ”afrettet til at gå under den kristne fane.”
Og i de første århundreder efter kristendommens ’indførelse’ er kampen mod den hedenske tro langt mere blodig, end den sædvanligvis fremstilles. I flere århundreder derefter dyrkes Odin i afsides egne.
I 1325 dømmes en vis Ragnhild til syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. En kvinde henrettes i 1636, fordi hun tilstår at have været i seng med Elverkongen. At hun kalder ham ”en kold en” redder ikke hendes liv.
Som afvigere udsættes de ikke-integrerede for kristen tankekontrol og spionage. Hvis de forsømmer den tvungne kirkegang, der først blev afskaffet i 1845, sættes de i gabestok på kirkegården.
Flemming Chr. Nielsen: Sort hedder en sten
– Mellem hedenskab og kristendom i 1000 år
280 sider, hæftet. Kr. 249,95
ISBN: 9788793362031
Udkommer 16. marts 2018
Hent pressemeddelelse
Hent forside
Køb bogen hos bog.nu
